Er du klog?

Quiz: Ministerquiz

Start quizzen

Lær ministernavnene


Ministerquizzen var den første quiz, jeg lavede her på erduklog. I første omgang var den bare tiltænkt mig selv. Jeg havde svært ved at følge med i de mange ministerrokader, der var under Helle Thorning Schmidt. Min tanke var, at jeg med en lille quiz kunne se, hvor slemt det stod til med min viden om, hvem der havde de forskellige ministerposter - og måske kunne jeg endda lære navnene at kende. Jeg må indrømme, at jeg ikke blev særlig meget bedre til ministernavnene. Til gengæld havde jeg det sjovt med at udvikle quizzen og lave min egen lille hjemmeside med quizzer. Jeg kan se, at også andre har haft det sjovt med ministerquizzen. I hvert fald er den i skrivende stund blevet prøvet cirka 400 gange af forskellige, der har besøgt erduklog.dk.

Løbende opdatering


Da quizzen omhandler de siddende ministre i den nuværende regering, så er det vigtigt, at den bliver opdateret så snart der kommer en ny regering, eller hvis der sker en ministerrokade. Det tilstræber jeg selvfølgelig at gøre. Hvis du på et tidspunkt opdager, at quizzen ikke er opdateret, så send mig gerne en mail. Det samme gælder selvfølgelig, hvis du skulle finde fejl i quizzen.

Kilde


Spørgsmål og svar til ministerquizzen er lavet ud fra ministerlisten på Statsministeriets hjemmeside.

Eksempler på spørgsmål fra quizzen


Tilbage til forsiden